mand skærer tænder om natten
Livsstil

Prøv en bideskinne, hvis du skærer tænder om natten – 4 ting du skal overveje inden køb

Kender du til at vågne op med hovedpine og ondt i kæberne? Så er du nok en af de mange, som skærer tænder om natten. At skære tænder kan give utrolig mange smerter, samtidig med det kan slide tændernes emalje og file dem mindre og dermed skabe et stort tand-slid.

Tænderskæren ved stress

At skære tænder kan skyldes mange ting, men den hyppigste årsag er midlertidig stress. Det kan være stress på arbejdet, såvel som at kæresten snorker. Under alle omstændigheder er det ikke rart at skære tænder om natten.

Heldigvis er der en mulighed for at undgå denne smerte, som ofte kommer efter en nat fyldt med skæren tænder. Nemlig en bideskinne. Det lyder måske ikke så sexet, men det er et vidundermiddel mod tænderskæren og de følgevirkninger af hovedpine og ømme tyggemuskler, det kan tage med sig i stressede perioder.

Hvad er en bideskinne?

En bideskinne er en plastskinne, som placeres i overmunden når man skal sove. Den vil hermed afhjælpe tand-slid ved at tænderne ikke slibes mod hinanden. Samtidig vil den tage en del af trykket fra sammen-bidning som kan lette spænding i kæberne og mindske hovedpine som skyldes ømme tyggemuskler.

4 ting du skal overveje inden køb af bideskinne

Hvis du overvejer en bideskinne er her samlet 4 ting, som du skal overveje før du begiver dig ud på markedet. Det er nemlig ikke helt lige meget hvilken bideskinne du vælger.

1) Undersøg markedet

Der er mange forskellige bideskinner på markedet. Du kan gå den traditionelle vej, hvor du får en specialstøbt hos tandlægen eller du kan købe en som allerede er støbt hos apoteker eller hos forskellige forhandlere.

Der er stor forskel i pris, hvorvidt du vælger en som er støbt på forhånd eller en fra tandlægen der laves specielt til dig. Der er mange muligheder og forskelle i brugerkomfort fra mærke til mærke og derfor er det altid en god ide at kigge på test og priser inden du finder dankortet frem for at købe din nye bideskinne.

2) Se på hvordan dine tænder ser ud

Har du tænder som sidder lidt anderledes end gennemsnittet er en allerede støbt bideskinne nok ikke løsningen for dig. Har du en sjovt placeret tand, et anderledes bid eller bare lidt skæve tænder kan den formstøbte bideskinne nemlig have svært ved at passe til tænderne. Her er det oplagt at gå til tandlægen og få lavet en specialstøbt bideskinne til lige præcis dine unikke tænder og tandstilling.

Hvis du på den anden side har helt lige og gennemsnitlige tænder er det højst sandsynligt muligt med en fabrikeret bideskinne, som ikke kan tilpasse så meget.

3) Er du mest til de bløde eller de hårde?

Hvis du er kommet frem til at du vil prøve en bideskinne som ikke er specialfremstillet, er der flere faktorer du selv skal finde ud af, som tandlægen normalt ville kunne rådgive i. Her er det blandt andet om din bideskinne skal være af meget hård plast eller mere blød plast.

En bideskinne i blød plast holder ikke lige så længe som en i hård plast, til gengæld kan den nemmere formes efter dine tænder og vil derfor give bedre tilpasningsmuligheder. En bideskinne af hård plast vil holde i lang tid og afhjælper bedre end blød plast tænderskæren, men er samtidig mindre tilpasning egnet.

4) Prisen er også en faktor

Prisen kan være en stor faktor for hvilken vej man vælger at gå i forhold til om det er tandlæge eller butik man vælger at anskaffe en bideskinne gennem.

Et lille fif kan være at prøve den billigere færdigstøbte bideskinne fra butik før man bestiller en specialfremstillet hos tandlægen for at se om det overhovedet har relevans for ens hovedpine og spændinger, og om det kan hjælpe på stress relateret skæren tænder og biden sammen.

Kender du til at vågne op med hovedpine og ondt i kæberne? Så er du nok en af de mange, som skærer tænder om natten. At skære tænder kan give utrolig mange smerter, samtidig med det kan slide tændernes emalje og file dem mindre og dermed skabe et stort tand-slid.

Du kan måske også lide...