Bedste parfume til mænd
Shopping

Bedste parfume til mænd – 4 bud på den helt rigtige parfume til dig

Parfumer kan gøre rigtig meget for ens fremtræden. Ikke nok med at man dufter godt, så vil man fremstå mere hygiejnisk og måske endda også mere seriøs og sammensat. Det kan hjælpe dig med at fange kvindernes opmærksomhed eller blot give dig et selvtillids-boost. Men hvordan går man fat i den rigtige parfume?

Hvad kan du lide?

En parfume er med til at vise din personlighed frem i duft format. Ligesom du vælger tøj der viser hvilken mand du er, så skal parfumen repræsentere dig som mand. Derfor skal du kunne lide duften af dine parfumer. Du skal finde ud af hvilke duftnoter du er til.

Når du ved hvilke duftnoter der er dine favoritter og som passer godt til egen naturlige duft, så vil det gøre det nemmere at pejle sig ind på gode parfumer allerede inden du dufter til dem. Du har et udgangspunkt du kan gå ud fra.

Hvis du eksempelvis hurtigt bliver klar over at du bedre kan lide en frisk parfume end en der er tung og krydret. Så prøv i grove træk at gå efter nye parfumer i samme stil. Denne metode kan måske gøre processen lidt hurtigere, når den nyeste parfume til samlingen skal findes.

Dog kan man sagtens have meget forskellige parfumer i sin samling. Nogle er gode til festlige lejligheder, mens andre bruges i hverdagen. For nogle er det også bare rart at have noget at skifte imellem og hvis man godt kan lide en bred palet af dufte, så kan man nemt finde mange forskellige man kan bruge.

Her kommer fire forslag til hvad du børe have i din samling.

Den klassiske Giorgio Armani Aqua di Gio

Denne parfume har længe været en af de mest populære parfumer til mænd. Det er den blandt andet fordi den passer til langt de fleste mænds egen duft. Derfor er det en nem klassiker at tage frem og bruge uanset lejligheden. Da parfumen er til den mere friske side, så er den også utrolig anvendelig at bruge i hverdagssituationer. Det kan være på arbejdet eller når man skal have brunch med familien.

Den friske og lette duft, parfumen indeholder blandt andet toner af citrus, er netop den slags parfume som man ønsker at dufte af om dagen. Hvis du forestiller dig hvordan du gerne vil virke ren, frisk og klar på en god dags arbejde, så passer duften fra Aqua di Gio perfekt ind i dette billede. Det vil dine kollegaer helt sikkert også være enige i. For en hverdags parfume skal ikke dominere rummet alt for meget, den skal blot give dig en friskhed ligesom denne parfume gøre.

Hvis du slet ikke ejer en parfume på nuværende tidspunkt og måske aldrig har gjort dig i parfumer, så er netop Aqua di Gio et godt udgangspunkt. Den er ikke så populær uden grund. Så skal du alligevel slå vejen forbi en parfumeafdeling, så spørg om du må prøve den på. Dermed kan du sikre dig at den også passer til din personlige duft, selvom der er en stor sandsynlighed for at den vil gøre det.

Frisk og maskulin med Yves Saint Laurent Y

Denne lækre parfume fra Yves Saint Laurent er også en frisk en af slagsen. Derfor kan den bruges meget som den ovenstående. Den vil være gode i løbet af dagen. Men da den også har nogle meget maskuline undertoner, så vil den også kunne fungere om aftenen. Især hvis man måske ikke er til de helt kraftige parfumer.

Det er helt sikkert også sådan en parfume som kvinden i dit liv vil blive glad for. Hvem vil ikke synes det er en fordel hvis kæresten finder en endnu mere uimodståelige når man ifører sig den nyeste parfume fra Yves Saint Laurent. Hvorfor ikke teste det af ved at tage en prøve med hjem på den og se hvad hun synes om den.

Festen skal dufte af Hugo Boss The Scent

Forestil dig musikken, alle menneskerne og det dæmpede lys. Det er varmt og måske også en smule fugtigt. Stemningen er lige så høj som energien og du skal danse hele natten. Hvad vil du gerne dufte af i sådan en situation? Du vil gerne dufte af The Scent fra Hugo Boss.

For det er netop når mørket falder på at de kraftige dufte skal sprøjtes på huden. Og det er lige sådan denne parfume er. Du vil få opmærksomhed når du bærer denne parfume og alle vil både se og dufte at en rigtig mand er trådt ind i rummet. Denne parfume er til den mand der gerne vil gøre et indtryk og gøre sig bemærket. Hvilket ofte er målet ved festlige lejligheder.

Den nye Hero fra Burberry

I sommeren 2021 kom der en ny og uimodståelige parfume fra Hero. Den dufter himmelsk af enebær og sort peber. Nogle dybe og naturlige dufte, så den er til den lidt kraftige eller stærke side. Den kan være ret intim på sin vis og er derfor måske god at bruge når planerne består af en date med ens udkårne.

Derudover kommer den i en utrolig smuk flakon som vil pynte enhver hylde på badeværelset.

Korrekt dosering

Når først du er begyndt at gå med parfume, så er der et enkelt råd der er alfa og omega at følge. Nemlig at du skal dosere parfumen korrekt. Uanset hvor godt den dufter, så vil den blive ødelagt hvis du oversprøjter dig med den.

Det er aldrig rart at stå i et rum hvor den kommer ind og vedkommendes parfume overtager hele rummet og nærmest gør det svært at trække vejret. Folk må godt kunne fornemme dig, måske også efter at du er gået forbi dem. Men de skal ikke kunne gætte at du er kommet ind i rummet selvom de står med ryggen til døren. Kan de det har du alt for meget parfume på.

Er du i tvivl om du er faldet i denne grøft, så spørg en god ven, et familiemedlem eller din kæreste. De skal nok give dig et ærligt svar.

Du kan måske også lide...