Gourmetophold er begyndt at blomstre i den danske befolkning. Stille og rolig vænner vi os til, at mad kan være mere en bare nærende, tilfredsstillende eller smage rigtig godt.
På et gourmetophold finder man ud af, at mad kan være overvældende, kan være forandrende, kan være forvirrende og dybt interessant. Maden på gourmetopholdet har været flere måneder, endda år undervejs for at ende på din tallerken. Denne tid og eftertænksomhed under produktionen og forfinelse af tilberedning og anretning, kan man tydeligt se og smage.
Nu kommer så de 6 gode tips.
Book opholdet i god tid i forvejen
Gourmetrestauranter er relativt nye her i Danmark. Skruer vi tiden bare 5-10 år tilbage, var der kun meget få af dem. Skruer vi hele 20 år tilbage, var de nærmest ikke eksisterende.
Der skete meget, da det ny nordiske køkken begyndte at brage igennem i Danmark som i udlandet. Michelin-kokkene begyndte at optræde rundt omkring i landet. Der kom madanmeldere fra udlandet. Der kommer en enorm hype om det danske køkken, hvad der altså aldrig har været før.
Med denne enorme hype øges efterspørgslen også betydeligt. Derfor skal du altid booke dit gourmetophold i virkelig god tid forinden. Nogle steder har ventelister, der kan tage flere måneder.
Derfor er opfordringen, at du kigger langt ind i krystalkuglen, når du bestiller bord. Hvis det er en julegave eller fødselsdagsgave, så kan du med fordel booke opholdet nogle måneder forinden, så I er sikre på, at opholdet faktisk kan komme til at ligge relativt tæt på fødselsdagen. Du kan altså finde et gourmetophold i Danmark til rimelige penge.
Find den bedste gruppe at tage af sted med
Er du ikke afsted med konen eller kæresten, men måske drengene, så vælg de rette!
Det kan virkelig ødelægge en god oplevelse, hvis du vælger nogen der måske bare hellere ville have været derhjemme. Ikke alle mennesker er til det fine og lækre gourmetophold. Nogle af gutterne vil være bedre stillet med en aften i Parken med øl og en burger forinden.
Her må du gøre op med dig selv, hvem af dine venner der rent faktisk vil nyde opholdet. Alle dine foodies-venner skal selvfølgelig med. Der skal også nogle med, der ikke interesserer sig vildt meget for at lave mad, men bare elsker luksus. En enkelt eller to af venner, der er ret bedøvende over for gastronomiens vidundere og som ikke kan imponeres med madlavning skal næsten også med.
Når du har hørt flere timer, om hvor skøn maden er. Efter dine foodies-venner har snakket om mad og urtehaven lige uden for vinduet, er det meget rart at kunne trække vejret med en ven, der er helt nede på jorden.
Opholdet kan være overvældende, så tænk det hele igennem, inden du begynder at investere dine venner.
Glem økonomien en enkelt aften
Det er dyrere, ja. Det er endda ret så dyrt på visse gourmetophold. Det kan virke meget overvældende, men det er pengene værd. Oplevelsen er noget ekstraordinært og er utrolig dyr for restauranten at lave.
Bare denne ene aften vil det være meget fordelagtigt, om I bare glemte økonomien. Pengene er godt givet ud. Betal på forhånd og lov hinanden, at der ikke må komme kommentarer om, hvor meget det koster.
For en gangs skyld i jeres liv skal I bare leve i overflod. Det gør aften meget mere afslappende, at I begge har indvilliget til, at der ikke skal være noget overvejelser om økonomien. I kan i stedet koncentrere jer om bare at nyde, smage og tage opholdet til jer.
Få den fulde oplevelse – med vinmenu og velkomstdrink
I forlængelse af, at jeres privatøkonomi skal glemmes, hvad så med at finde det bedste og mest overdådige måltid. Når I endelig skal på et eksklusivt ophold, skal det så ikke også være i orden.
Man tager ikke på et gourmetophold og bestille en forret og en hovedret. Det kan du selvfølgelig godt gøre, men det er en smule trist. Hvorfor ikke prøve den helt store tur.
I kommer ind til jeres værelse, hvor der er velkomstvin. I kommer ned i lobbyen, hvor der serveres antipasti. Herefter kommer I til bords, hvor I skal have en 8-retters med vinmenu. Husk at tage billeder ikke nødvendigvis til de sociale medier, men så I kan huske retterne bagefter. Efter 8 forskellige retter og en god sjat vin, er det svært at huske alle retter eller huske, hvordan du smagte.
Det gør oplevelsen, som I deler sammen, større og mere mindeværdig, hvis I faktisk lader jer selv spare op til den helt store tur. Når man endelig skal gøre det, skal man også virkelig gøre det.
Tag afsted i lavsæson for at spare penge
Hvis pengene slet ikke er til et gourmetophold, men lysten virkelig er der, kan du faktisk stadig komme afsted. Du kan nemlig være så klog, at du bare bestiller, når der måske er tilbud eller lavsæson.
Det kræver selvfølgelig, at du selv er en smule fleksibel, men man kan ikke få alt her i verden.
Det er langt fra alle gourmetophold, du vil kunne finde til en nedsat pris. Du kan dog være heldig, hvis du kigger ordentlig efter i lavsæsonen. Der kan være tilbud og andet, som ikke betyder at stedet er dårligt, men snarere at det er svært at finde kunder i lavsæsonen, når man ligger ud til vandet.
Hold øjne og øre åbne, så kan du sagtens finde noget forholdsvist billigt.
Husk at nyde maden og hinanden
I forlængelse af at glemme økonomien. Så glem også alt andet. Denne ene aften, det ene ophold skal I kun fokusere på en ting at nyde livet.
Du er sammen med den eller de mennesker, du elsker allermest. I har et helt ophold sammen, hvor I bare skal lade jeres skuldres sænke og smage den lækreste mad, som kokkene kan præstere.
Vi er kun her på jorden i en meget kort tid. Hvor ofte lader vi egentlig os selv bare glemme omverden og kun fokusere på at være her i nuet. Hvor ofte lader vi os servicere, mens vi bare tager imod med et smil? Alt for sjældent. Så nyd det, nu det endelig sker.