Hvor tyk en OSB-plade skal jeg bruge som undergulv?

Skal du kaste dig ud i renoveringen af gulvet derhjemme - og vil du være helt sikker på, at resultatet holder til både børnenes trampolinhop, svigermors stilethæle og de lange vinteraftener foran pejsen? Så er du landet det helt rigtige sted.

OSB-plader har for længst taget kampen op med de klassiske spånplader og krydsfinér i danske boliger, men hvor tyk skal pladen egentlig være, når den skal fungere som bærende undergulv? Det korte svar er: det kommer an på - men i denne guide får du det lange svar, krydret med konkrete tommelfingerregler, professionelle tips og de små detaljer, der kan redde dig fra knirkende gulvbrædder og kostbare efterreparationer.

På Mænd Online går vi til sagen med stil, styrke og substans. Vi stiller skarpt på:

• Hvad OSB-plader egentlig er - og hvorfor netop OSB/3-klassen er DIY-kongernes favorit til undergulve.
• Hvordan du vælger den rigtige tykkelse ud fra bjælkeafstand, belastning og rumtype.
• De afgørende trin i montageprocessen, der sikrer et stærkt, plant og fugtstabilt gulv.
• Særlige forhold som gulvvarme, lydkrav og renovering over gamle brædder.

Klar til at lægge fundamentet for et solidt gulv - og for din næste gør-det-selv-sejr? Lad os dykke ned i træfibrene.

Hvad er OSB – og hvornår giver det mening som undergulv?

OSB står for Oriented Strand Board - en træbaseret plade, hvor lange, smalle træspåner er orienteret i krydsende lag, limet sammen under højt tryk. Den tværgående orientering giver pladen sine karakteristiske “flager” og en styrke, som ligger et godt stykke over traditionel spånplade og tæt på krydsfiner - men til en mere venlig pris.

Fordele ved OSB i gulvkonstruktionen:

• Høj bøjningsstyrke og god fordeling af belastninger.
• Ensartet kvalitet - ingen knaster og færre svage zoner end i brædder.
• Fremragende skrue- og sømfasthed; skruer bider dybt i de lange spåner.
• Leveres ofte med fer/not, som giver let samling og plan flade.
• Klare styrkeklasser (OSB/2-4) gør det nemt at vælge korrekt plade til formålet.

Osb-klasser - Hvilken skal du bruge?

1. OSB/2 - Bæreevne i tørre miljøer. Egner sig primært til vægbeklædning og møbler, ikke til bærende gulve.
2. OSB/3 - Bæreevne i fugtige miljøer (serviceklasse 2). Det er standardvalget til undergulve i boliger, fordi pladen kan tåle byggemæssig fugt og lejlighedsvis høj luftfugtighed uden at miste styrke.
3. OSB/4 - Højstyrkeplade til krævende, bærende konstruktioner og semi-udendørs brug. Sjældent nødvendig i almindeligt boligbyggeri, men relevant ved store spænd eller meget tunge belastninger.

Når gulvet skal være bærende, er OSB/3 altså det sikre og økonomiske valg. Du får en plade, der tåler lidt bygge-fugt, men uden merprisen og vægten fra OSB/4.

Osb, spånplade eller krydsfiner - Hvad er forskellen?

Sammenfattet: OSB/3 placerer sig som det solide kompromis mellem pris og ydeevne. Hvor spånplade kan være tilstrækkelig i tørre boligrum med let belastning, giver OSB/3 mere styrke og bedre fugtrobusthed uden at springe budgettet som fuld krydsfiner kan gøre. Netop derfor vælger mange håndværkere og gør-det-selv-mænd OSB/3 som undergulv i stuen, soveværelset eller køkkenet - især når gulvet skal bære fliser, tunge skabe eller en massiv køkkenø.

Hvor tyk OSB-plade skal jeg vælge? Tommelfingerregler efter c/c-afstand og brug

Den hurtigste måde at finde den rigtige tykkelse er at se på afstand mellem bjælker/strøer (c/c-mål) og den forventede belastning. Tabellen herunder dækker 90-95 % af alle privatboliger, forudsat at du vælger en fugtbestandig OSB/3 med fer/not:

Tommelfingerregler i praksis

1. Sigt altid efter min. 18 mm. Tykkere plader koster kun få kroner ekstra pr. m², men giver markant stivere gulv.
2. 22 mm → c/c 600 mm holder i stort set alle etagehuse bygget efter 70’erne. Er bjælkerne skæve eller våde, så gå op i tykkelse eller læg flere strøer.
3. Fliser kræver stivhed. Planlæg 22-25 mm eller dobbelt pladelag, ellers revner fugerne.
4. Tunge køkkener & hvidevarer (amerikanerkøleskab, granitbordplader) → 22 mm på max. c/c 400 mm anbefales.
5. Renovering over bræddegulv: Et 15 mm lag OSB/3 tværlagt oven på det gamle gulv kan være nok, hvis brædderne er sunde og tæt understøttet.

Når standarden ikke er nok

• Stor spændvidde eller bløde bjælker? Overvej stivere bjælker, tættere strøer (f.eks. 300 mm i stedet for 600 mm), eller læg OSB’en i to lag kryds (+10-12 mm lag nr. 2).
• Udlægning af keramiske fliser: Ofte krav om L/360 (spænd/løftning) - kontrollér med producentens spændtabel eller DS 410.
• Vådrum (tørre zoner): Brug mindst 22 mm og husk god ventilation samt korrekt vandtæt membran oven på.

Følg spændtabeller og normer

Alle større OSB-producenter (Norbord, Kronospan, Egger m.fl.) udgiver spændtabeller, hvor pladetykkelse krydses med c/c-afstand og nyttelast (2,0-3,0 kN/m² for boliger). Disse tabeller er altid første reference, fordi de tager højde for densitet og limtype i netop den plade, du køber. Husk også lokale bygningsregler som:

• DS/EN 1995-1-1 (Eurocode 5) - træ- og pladebaserede gulve
• BR18 - danske krav til bærende konstruktioner

Holder du dig til ovenstående tommelfingerregler, og dobbelttjekker med producentens spændtabel, får du et stift, knirkefrit og langtidsholdbart undergulv - klar til at blive beklædt med alt fra parket til klinker.

Opbygning og montage: underlag, fuger, fastgørelse og fugtstyring

Et OSB-undergulv er kun så godt som det bærende lag nedenunder. Før første plade lægges, skal du kontrollere:

• Planhed: Højdeforskelle må som tommelfingerregel højst være ±2 mm på 2 m retholt. Ret ujævnheder af med planhøvling eller spartel/forskalling.
• Understøtning: Bjælker eller strøer skal ligge i samme niveau og være tørre (≤18 % træfugt). Mangler der bæring, lægges ekstra strøer - især i samlinger og under tunge vægge eller køkkensokler.

2. Akklimatisering og læggeretning

• Akklimatisér pladerne minimum 48 timer i det rum, de skal lægges i. Stablér på strøer med afstand, så luften kan cirkulere.
• Fer/not udad - fiberretning på tværs af bjælker. Læg altid pladerne med deres lange side vinkelret på bjælkerne; det giver maksimal stivhed.

3. Udvidelsesfuger & lim

Lim en PU- eller D3-trælim i fer/not før samling - det giver skivevirkning, reducerer knirk og hindrer fugt i at trænge ned.

4. Fastgørelse - Søm eller (helst) skruer

1. Valg af befæstelse
   • Grovgevindede træskruer (4,0-5,0 mm) giver bedst klemkraft og kan senere demonteres.
   • Rillet/ringsøm (min. 2,8 mm Ø) er OK, men øger risiko for knirk.
   • Længde: ca. 2½ × pladetykkelsen; 18 mm OSB = 45 - 50 mm skrue/søm.
2. Afstande

   Placering	Afstand
   Langs pladekanter	Max 150 mm c/c
   Mellem understøtninger	Max 300 mm c/c
   Randafstand	≥10 mm fra pladekant

3. Udførsel: Start fra midten og arbejd udad, så pladen trækkes plant ned. Brug forsænkerbit, så hovedet flugter uden at overskære overfladen.

5. Fugtstyring og dampspærre

Træbaserede plader trives bedst ved 30-60 % relativ fugt. Vælg løsningen efter etageadskillelse:

• Over opvarmet rum: Ofte ingen ekstra dampspærre - gulvbelægningens underlag (foam, pap) er nok.
• Over uopvarmet kælder eller krybekælder:
  • Polyethylenfolie (0,20 mm) over strøer før OSB, tapet og tætnet 200 mm overlæg.
• Betondæk:
  • Kontrollér udtørring til ≤85 % RF i betonen.
  • Læg fugtspærre (gulvspartel med indlagt membran eller svejst PE-folie) før strøer/plader.

Hold byggepladsen tørt; dæk uåbnede pladestakke med presenning og ventiler rummet.

6. Hurtigt tjekskema før du går videre

• Plader akklimatiseret ✔
• Underlag plant og tørt ✔
• Fuger 3/10 mm holdt ✔
• Fer/not limet ✔
• Skruer c/c 150/300 mm ✔
• Dampspærre korrekt placeret ✔

Følger du punkterne ovenfor, står du med et stift, skruefast og langtidsholdbart OSB-undergulv - klar til den finish, du drømmer om.

Særlige forhold: gulvvarme, lyd, vådrum og renovering

OSB-plader er robuste, men de er ikke et universalmateriale. I nedenstående gennemgår vi de mest almindelige specialscenarier, hvor du bør justere montage eller valg af pladetykkelse, så gulvet holder både komfort- og byggestandarder.

1. Gulvvarme - Vandbåren eller elektrisk

• Varmefordeling: OSB leder varme dårligere end fx støbt beton. Hold derfor samlet konstruktionstykkelse nede, brug varmefordelingsplader af aluminium over rør/kabler, og undgå luftspalter.
• Fugt & temperatur: Pladerne må maksimalt have en træfugt på ca. 8-10 %. Lagres de i et fugtigt råhus, kan de slå sig, når varmen startes. Akklimatisér i mindst 48 timer i opvarmet rum før montage.
• Langsom opstart: Øg fremløbstemperaturen gradvist (5 °C pr. døgn) første gang anlægget tages i brug. Hurtig opvarmning kan give revner i dæklag eller vrid i pladerne.
• Skrueafstand: Gulvvarmerør sidder ofte c/c 150-200 mm. Brug korte gulvskruer (35-45 mm) og læg rørtegning på gulvet, så du undgår at perforere installationen.

2. Trindæmpning & lydkrav

Flydende gulve over lejlighedsskel skal overholde ≤53 dB trinlyd (BR18). En spænstig OSB-flade kan være udfordrende, hvis:

1. Pladerne hviler direkte på bjælker uden skillelag.
2. Dæmpende mellemlag (foam, pap, gummi) er for tynde eller komprimeres helt.

Løsninger:

• Flydende opbygning oven på eksisterende etageadskillelse: 22 mm OSB + 5-10 mm mineraluld/fibermåtte + klikgulv giver ofte 3-5 dB forbedring.
• Skru pladerne ikke til underlaget, hvis gulvet skal være reelt flydende; brug i stedet fer/not-limning og frilægning mod vægge.
• Tilføj en ekstra modfastholdende plade (fx 12 mm gipsfiber) under OSB, når kravet er højt, men pladsen begrænset.

3. Vådrum - Eller “hvor går grænsen?”

Husk, at selv i tørre zoner > 20 m² skal der være 10 mm fuge mod vægge samt fugtspærre på “varm” side, hvis rummet ligger over uopvarmet kælder.

4. Renovering over eksisterende bræddegulve

1. Kontroller underlaget: Løse brædder skrues fast hver 300 mm. Store sømhuller spartles for at undgå knirken.
2. Planhed: Ujævnheder > 2 mm pr. 2 m rettes med flydespartel eller 12 mm planforsænkede strøer.
3. Pladetykkelse: Minimum 15 mm ved c/c 300 mm bræddeafstand - vælg dog 18 mm, hvis du selv går > 90 kg eller planlægger massive gulvbrædder ovenpå.
4. Fastgørelse: 4 × 45 mm gulvskruer, max 150 mm langs kanter, 300 mm i felt. Skru hver OSB-fuge ned i bræddernes strøer, ikke i selve brædder.
5. Dilatationsfuger: 3 mm mellem plader; 10 mm ved væg - glem ikke døråbninger, hvor bevægelse ofte ignoreres.

Typiske fejl - Og den hurtige tjekliste

• For tynd plade på c/c 600 mm (skal minimum være 22 mm, helst 25 mm).
• Manglende understøtning af langsgående samlinger - brug TVS-skinner eller ilæg en støtteklods.
• Limestop i fer/not kun i punkter - fuld limefuge er nødvendig for stivhed og knirke-hemmende effekt.
• Dampspærre glemt over krybekælder - resulterer i fugtindsugning og opbuling.
• Ingen opfugtningskontrol før gulvvarme start - gør pladerne “banana-formede”.

Holder du dig til ovenstående anbefalinger, får du et undergulv, der spiller sammen med både varme, akustik og fugt - og som er stærkt nok til at bære fremtidige renoveringsidéer, uanset om det er nyt sildebensgulv eller tungt køkken i massivt egetræ.