Hvor mange frivillige er der på Roskilde Festival? Mød de tusinder, der holder festivalen i live

Forestil dig at træde ind i Danmarks fjerdestørste “by”, bygget op på én uge, drevet af musik, mudder - og mennesker. Ikke professionelle ansatte med navneskilte og timekort, men almindelige folk som dig og mig, der bytter sofaen derhjemme ud med en orange refleksvest og et par gummistøvler. Uden dem ville Orange Scene forstumme, fadølshanerne løbe tør, og toiletterne… ja, dén tanke tør ingen af os forfølge.

Roskilde Festival er mere end et line-up; det er et logistisk mirakel, der hviler på skuldrene af omkring 30.000 frivillige. Det svarer til hele populationen i en provinsby som Skive eller Frederikssund - men her er alle “borgere” på vagtplan, klar til at holde festen kørende døgnet rundt.

I denne artikel dykker vi ned i det tal, mange hører, men få forstår. Vi møder seniorerne fra Roskilde Ældre Motion, der holder styr på affaldet med samme ildhu, som dine forældre holder styr på julepynten; de unge, der langer burgere og vegansk kimchi over disken; og tekniknørderne, der sørger for, at din telefon ikke dør, når Dua Lipa rammer omkvædet.

Vi ser også på 2022 - året, hvor efterdønningerne af corona satte frivilligheden på en brutal stresstest. Hvad sker der, når hænderne mangler, og hvordan påvirker det din dag på pladsen? Til sidst giver vi dig den praktiske guide til selv at hoppe i den ikoniske orange vest og blive en del af maskinrummet, hvor stil, styrke og substans for alvor får mening.

Læn dig tilbage - eller snør støvlerne - og læs med, når vi zoomer ind på de tusinder, der gør Roskilde Festival mulig. Uden dem var der bare en mark. Med dem får vi Nordens største musikbegivenhed. Klar til at møde heltene bag kulissen?

Hvor mange frivillige er der på Roskilde Festival? Kort svar og konteksten bag tallet

Det korte svar: Regn med omkring 30.000 frivillige hvert år.

Ifølge Danmarks Nationalleksikon (Lex.dk) fordeler den samlede befolkning på Roskilde Festival sig således:

• ≈ 80.000 partoutgæster
• ≈ 20.000 endagsgæster
• ≈ 30.000 frivillige

Med andre ord består knap hver fjerde person på festivalpladsen af frivillige hænder - uden dem ville Roskilde simpelthen ikke kunne fungere som den midlertidige by, den er.

Tallet er ikke hugget i sten. Det kan svinge afhængigt af program, økonomi, rekrutteringslyst og ydre faktorer. Efter to års coronapause (2020-2021) kom festivalen stærkt tilbage i 2022, men meldte om visse rekrutteringsproblemer kort før åbning. Alligevel fastholdt man omtrent samme total som før pandemien - udfordringen var mere, at nogle boder og foreninger manglede hænder (TV 2 Lorry, 15.06.2022).

Bottom line: cirka 30.000 er den praktiske tommelfingerregel - og et tal, der minder os om, at alt fra kolde øl til ren strøm, affaldshåndtering og tryghed i crowden bæres af tusinder af ildsjæle i orange refleksveste.

Hvad laver de frivillige? Fra bar og mad til bæredygtighed, drift og service

Når du slentrer gennem Orange Feeling med en kold fadøl i hånden, er det næsten altid en frivillig, der har fyldt glasset. Roskilde Festival er et gigantisk økosystem, hvor cirka 30.000 frivillige bemander alt fra den synlige frontlinje til de usynlige maskinrum, der får den midlertidige by til at køre.

Her møder du dem ansigt til ansigt:

• Barer og drikkevogns-cykler, der holder tørsten fra døren - ofte i døgndrift.
• Madboder, hvor alt fra veganske bowls til flæskestegssandwich langes over disken.
• Information, billet- og armbåndsportaler samt mobil-ladestationer.
• Særlige servicepunkter som cigaret- og merchandise-boder i opvarmningsdagene.

Og her løser de opgaver, du sjældent lægger mærke til, men ville savne med det samme:

• Affaldssortering og genanvendelse på et areal større end Københavns Indre By.
• Drift af el-net, vand, kloak og sanitet - fra backstage til camping.
• Logistik, lager og varemodtagelse, så 205 musiknavne får deres gear til tiden.

Roskilde Ældre Motion er et perfekt eksempel på, hvor bredt frivilligkorpset spænder. Foreningen stiller med omkring 200 seniorer - gennemsnitsalder over 70, enkelte over 80 - der passer 12 containerstationer og vejleder boder i korrekt affaldssortering. De arbejder i teams, typisk 10 timer om dagen under festivalens otte døgn, og viser, at alder hverken er en hindring for hårdt arbejde eller for at være en del af fællesskabet.

På den mere tekniske front driver Volt festivalens strøm- og opladningsservice. Når bemandingen er fuld, råder de over 500-600 frivillige, der i løbet af ugen håndterer powerbanks til mere end 35.000 brugere. Uden dem ville mobilbatterier, dankort og musikapps dø - og det samme ville en del af festivaloplevelsen.

Frivillige bemander også niche-funktioner, du måske tager for givet. I et normalt år holder en håndfuld folk cigaretboden åben i warm-up-dagene. I 2022 var de hænder væk, og resultatet var røgfri hylder og frustrerede gæster. Samme år manglede flere boder kritisk bemanding, hvilket udmøntede sig i længere køer og højere pres på de frivillige, der var på vagt. Som DR formulerede det: “Det har været super nervepirrende”, men gæsterne viste tålmodighed, og kolleger sprang til, hvor der manglede folk.

Moralen? Når du næste gang står i baren eller afleverer dit skrald, så giv et smil - eller en high-five - til personen på den anden side. Uden deres ulønnede indsats ingen festival, ingen Orange Feeling.

Da hænderne manglede: 2022 som stresstest af frivillighedens fundament

2022 blev året, hvor Roskilde Festival for alvor fik testet det frivillige fundament. Efter to års coronapause var både publikum og partnere sultne efter et comeback, men mange af de hænder, der normalt holder hjulene i gang, lod vente på sig. En række boder og serviceenheder måtte helt frem til åbningsdagen jagte folk på sociale medier, familiegrupper og studiekredse for at lukke de sidste huller i vagtplanen.

To cases, der satte alarmklokkerne i gang

• Mikuna - den veganske madbod: Ifølge DR (01.07.2022) stod boden blot få uger før åbning med 13 ud af de cirka 26 nødvendige frivillige. Løsningen blev en intens hvervekampagne i niche-Facebook-grupper for veganere og et nødråb til venner og familie. De nåede næsten i mål - men processen blev af bodens tovholder kaldt “super nervepirrende”.
• Volt - strøm og powerbanks: TV 2 kunne den 15. juni 2022 fortælle, at virksomheden manglede mere end 200 frivillige (normalt 500-600) til at servicere sine over 35.000 brugere. Risikoen var åbenlys: færre åbningstimer, længere køer og potentielt begrænset optag af nye kunder (TV 2 Lorry).

Og det stoppede ikke her. DR rapporterede, at cigaretboderne på flere campingområder helt måtte holde lukket under opvarmningsdagene, fordi ingen frivillige kunne bemande dem. I Orange Press dukkede desperationen op sort på hvidt med overskriften: “Fuck, vi mangler frivillige.”

Konsekvenser for gæsterne - Og hvordan publikum tog det

Mange festivalgæster oplevede tydeligt presset:

• Længere køer til mad og drikke, især i de første døgn.
• Midlertidigt lukkede servicepunkter (fx opladning og cigaretboder).
• Mere travle - og til tider stressede - frivillige, som måtte dække flere opgaver pr. mand.

Alligevel meldte både DR og TV 2 om et generelt billede af, at publikum viste forståelse og tålmodighed. Roskilde-ånden slog igennem: folk hjalp hinanden, gav plads i køen og delte powerbanks og cigaretter, mens de ventede.

Festivalens nødplan: Lempelser, taskforce og omrokering

Roskilde Festival reagerede hurtigt med tre hovedgreb:

1. Lempede vagtkrav: Nogle enheder fik lov at give armbånd efter færre vagttimer, så frivillige kunne deles mellem flere boder.
2. Fleksible åbne-/lukketider: Partnere kunne kortvarigt sænke ambitionerne for servicevinduer, hvis bemandingen ikke rakte.
3. Central taskforce: En nyoprettet enhed omfordelte sene tilmeldinger til de mest kritiske huller i logistik, affald og crowd-service (bekræftet af festivalens vicedirektør til TV 2).

Resultatet var, at festivalen trods alt kunne åbne relativt gnidningsfrit, men erfaringerne blev gemt til intern læring.

One-off eller ny normal?

I interviews med DR har Roskilde-ledelsen efterfølgende reflekteret over, om 2022 blot var et post-pandemisk efterslæb - eller et signal om, at frivilligkulturen er under forandring. Behovet for kortere vagtforløb, større fleksibilitet og tydeligere sociale incitamenter er kommet for at blive. Derfor arbejdes der nu på:

• Mere digital og målrettet rekruttering (fx direkte match mellem kompetence og opgave).
• Større fokus på onboarding og oplæring, så nye kræfter hurtigt føler sig trygge.
• Modulerede vagtpakker, der passer ind i studiejobs og familieliv.

Læren fra 2022 er klar: 30.000 frivillige er nerven i Roskilde Festival, men selv de mest erfarne strukturer kan blive sårbare, når samfundsrytmen pludselig skifter. Derfor kigger festivalen fremad mod nye måder at engagere, fastholde og fejre de mennesker, som år efter år bygger en by af orange drømme.

Sådan er frivilligheden organiseret: Foreningen Roskilde Festival, partnere og lokalt samarbejde

Siden 1973 har Foreningen Roskilde Festival været den ene­arrangør, og hele set-uppet er registreret som non-profit. Det betyder, at hvert års overskud - over 400 mio. kr. siden begyndelsen - bliver delt ud til almennyttige projekter for børn og unge, humanitære indsatser og kulturelle nyskabelser. Den idealistiske rygrad gør imidlertid ikke festivalen mindre professionel; tværtimod kræver et midlertidigt samfund med 130.000 indbyggere en driftsmodel, der minder mere om en kommune end om en campingplads.

Frivilligheden er derfor organiseret som et netværk i flere lag:

• Festivalens egne enheder - barer, mad- og kaffe­boder, information, logistik, affald, sanitets-teams, sikkerhed, backstage, teknik m.m.
• Traditionelle foreninger - f.eks. Roskilde Ældre Motion, som stiller cirka 200 seniorer til affalds­sortering og container­stationer.
• Kommercielle partnere - bl.a. opladnings­firmaet Volt, der med 500-600 frivillige servicerer mere end 35.000 powerbank-brugere pr. år.
• Selvstændige boder og food-koncept­ejere - som den veganske madbod Mikuna, der rekrutterer egne hold og driver forretning under festivalens paraply.

Hver gruppe indgår aftaler om vakter, kompetence­krav og fordele (primært armbånd/adgang). Som hovedregel ligger et frivillig­skema på 24-32 timer fordelt over festivalugen, men modellen er fleksibel - i comeback-året 2022 oprettede organisationen en midlertidig taskforce til akut omfordeling af bemanding, og vagt­kravene blev lempet visse steder for at sikre, at kritiske funktioner som toiletter, betalings­systemer og madlogistik ikke brød sammen.

Størrelsen på projektet kan illustreres med 2023-udgaven: 205 musiknavne på otte scener, et areal, der i midt-2010’erne målte mere end 400 tønder land, og et døgndrifts­behov fra søndag før gæste­ankomst til mandag efter luk. Den daglige koordinering af de cirka 30.000 frivillige sker via et hierarki af team- og område­ledere, der rapporterer ind til festivalens centrale drifts­stab - ofte selv bemandet af rutinerede frivillige, som har flere årtiers Roskilde-erfaring i bagagen.

Kort sagt: uden det tætte samspil mellem foreningen, de lokale klubber, de kommercielle partnere og tusinder af enkeltpersoner bliver Roskilde Festival simpelthen ikke til noget. Derfor fylder ordet ”community” mere end ”kunde” i festivalens DNA - både på plakaten og bag kulisserne.

Hvem er de? Et fællesskab på tværs af alder, baggrund og motivation

Når du spadserer fra Dream City til Orange Scene, går du side om side med ét af festivalens stærkeste - men ofte usynlige - kort: de frivillige. De kommer i alle aldre, fra alle fag og med vidt forskellige historier i rygsækken, men deles om én ting: lysten til at få Roskilde til at ske.

Fra førsteårsstuderende til pensionister på +80

• Gymnasieelever og studerende tager som regel de klassiske bar- og servicevagter for at få en billigere festival og et netværk uden for læsesalen.
• Fagfolk - elektrikere, sygeplejersker, IT-folk - går ind i opgaver, der matcher deres kompetencer: strøm, førstehjælp, data-drift, sikkerhed.
• Familier kombinerer campinglivet med vagter i madboder, hvor forældre og teenagere kan tage samme hold.
• Seniorer er årets måske mest oversete ressource. Roskilde Ældre Motion stiller fx med cirka 200 frivillige med en gennemsnits­alder over 70 år, flere over 80 (Kristeligt Dagblad, 28.06.2022).

“alle taler med alle” - Derfor bliver de ved

“Den største oplevelse er, at alle taler med alle,” fortæller 70-årige Hanne, der har sorteret skrald og styret container­stationer i ti år (Kristeligt Dagblad).

Billetprisen har selvfølgelig betydning, men det sociale lim er det, der får veteranerne til at vende tilbage - også når vagterne er på 8-10 timer, og regnen banker på container­taget. For unge førstegangs­frivillige er det lige så meget CV-linjen, backstage-indblik og følelsen af at “være på det rigtige hold”, der trækker.

Pandemiens mellemregning

To aflyste år under corona (2020 og 2021) lagde et naturligt pres på kulturen. Nogle ældre frivillige trak sig permanent, mens andre tog et sabbatår, hvilket skabte et generationsskifte i 2022. Resultatet? Masser af nye ansigter - men også et akut behov for onboarding og videns­overlevering, fordi mange års indgroet rutine pludselig manglede (Kristeligt Dagblad; Lex.dk).

Kulturbærere i orket

En festival, der på otte døgn bliver Danmarks fjerdestørste by, behøver folk, som kan vise de nye, hvor kablerne ligger, hvornår skralde­vognen skal tømmes, og hvordan man ruller en vagtplan hen over 24 timer. Her spiller veteraner - unge såvel som ældre - en nøglerolle som kulturbærere.

Motivation på flere niveauer

• Oplevelsen: Musikken, camps og følelsen af at stå bag Orange.
• Fællesskabet: Nye venner, fagligt netværk, tværgenerationel ping-pong.
• Formålet: Overskuddet går til almennyttige projekter; den idealistiske model taler til både aktivister og HR-chefer med CSR-briller.
• Personlig udvikling: Ledelses­erfaring, projekt­styring og “learning by doing” i ekstrem skala.

Summa summarum: Uanset om du møder en 18-årig bartender eller en 79-årig container­koordinator, er de alle del af det samme orange kollektive åndedrag. Og uden dem ville din fadøl være varm, skralde­spanden flyde og natten være mørkere.

Hvorfor antallet betyder noget for din oplevelse: køer, service og sikker drift

Hvis du nogensinde har stået i en varm øl-kø kl. 19.45, mens Orange-scenen lokker i baggrunden, har du allerede mærket, hvor vigtig bemandingen er for din festivaloplevelse. Roskilde fungerer som en midlertidig by, og som i enhver by er der et direkte forhold mellem antal “borgere” bag disken og tempoet foran disken.

Sådan ser regnestykket ud i praksis

• En standardbar er sat til at køre med otte frivillige i spidsbelastning; i 2022 måtte flere boder klare sig med fire-fem personer (TV 2, 15.06.2022). Resultatet: køerne fordobles, og udskænkningen sker langsommere, netop som tørsten topper.
• Volt, som udlejer powerbanks til mere end 35.000 gæster, manglede >200 frivillige få uger før åbning. Konsekvensen kunne have været midlertidigt stop for nye kunder eller kortere åbningstider (TV 2).
• DR’s gæsteinterviews fra 2022 viser, at publikum oplevede flere, men accepterede køer, fordi de kendte årsagen: 30.000 frivillige holder festivalen kørende, og der var færre hænder end normalt (DR, 01.07.2022).

Festivalens kriseplan i 2022 - og hvorfor du (for det meste) ikke mærkede katastrofen

1. Vital first: Sikkerhed, toiletter, strøm og scene-drift blev prioriteret, før bar- og madkøer blev adresseret.
2. Taskforce: En nyoprettet bemandingstaskforce flyttede frivillige derhen, hvor presset var størst.
3. Lempede vagtkrav: Nogle enheder fik lov at køre med færre vagter pr. frivillig for at få armbånd i hus.

Modellen virkede: Festivalen åbnede rettidigt, og publikumsflowet blev aldrig kritisk. Men de længere køer mindede alle om, hvor skrøbelig balancen kan være.

Hvad betyder det for dig som gæst?

Tre hurtige tips til at navigere, når hænderne er få

• Besøg barer og madboder før eller efter koncert-spidsen. Kl. 17 og lige efter midnat er ofte rolige tidsrum.
• Brug kontantløse betalingsløsninger (MobilePay, kreditkort, festivalarmbånd) - det skærer sekunder af hver transaktion, som skalerer til minutter i køen.
• Udvis tålmodighed og giv et smil. Frivillige er med af lyst, ikke løn - og din gode energi smitter næste mand i køen.

Kort sagt: 30.000 frivillige holder liv i Orange byen. Når de er mange nok, mærker du det som korte køer, høj service og en festival, der “bare spiller”. Når de er færre, mærker du det straks - men det gør de også. Derfor er taknemmelighed (og måske selv at trække i en orange vest næste år) den bedste valuta, du kan betale tilbage med.

Vil du være en af dem? Veje ind, krav og gode tips til at blive frivillig

Drømmer du om at bytte billetkøen ud med adgangstegn, backstage-følelsen og en plads i det fællesskab, der får Roskilde til at rulle? Sådan kommer du med på holdet:

Tre veje ind i frivilligland

1. Festivalens egne enheder
   Barskift, campingvagter, InfoCity, Orange Press, Clean Out Loud, med mere. Roskilde slår hvert forår hundredevis af stillinger op på roskilde-festival.dk. Her søger du direkte hos festivalens HR-team.
2. Samarbejdende foreninger
   Idrætsklubber, spejdere, korps og almennyttige foreninger bemander alt fra pantstationer til madboder. Tjek din lokale sportsklub eller forenings facebookside - de rekrutterer ofte medlemmer + venner. Gevinsten (ud over dit armbånd) går som regel i klubkassen.
3. Private partnere & boder
   Volt, Mikuna, burger-jointen eller den australske kaffevogn - alle kører egne ansøgningsrunder. Følg dem på SoMe eller via festivalens officielle jobbank, hvor de slår “eksterne” vagter op.

Krav og vagtlængder - De korte facts

• Standard: 24-32 timers arbejde fordelt på 3-4 vagter (afhængigt af enhed).
• Lempelser: I 2022 skruede festivalen ned til fx 16 timer enkelte steder for at dække huller (DR, 01.07.22). Punktvise justeringer kan gentage sig - men regn ikke med det.
• Alder: Som hovedregel 18+. Visse servicejobs 16+ med forældre/ledergodkendelse.
• Sprog: Dansk eller engelsk på samtaleniveau. Har du flere sprog, så fremhæv det.
• Sikkerhed & hygiejne: Bar- og madfrivillige skal tage korte onlinekurser (alkohol/­fødevarehåndtering).

Sådan booster du din ansøgning

Søg tidligt - de mest eftertragtede pladser ryger allerede i marts.
Vær specifik - noter kompetencer som truckcertifikat, first-aid, IT, sprog eller ledelseserfaring.
Vis fleksibilitet - kan du tage nat- eller opbygningsvagter, stiger dine chancer markant.
Forbered fysikken - 8-12 km til fods dagligt er ikke unormalt, og vagterne kan ligge i både støvregn og stegende sol.
Dyk ned i fællesskabet - join Facebook-gruppen “Roskilde Festival Volunteers” og mød folk, før du møder op.

Hvad får du ud af det?

• Partoutarmbånd til hele festivalen + camping.
• Backstage-agtig hverdagsstemning og adgang til frivilligområder (billig kaffe, billig øl).
• Netværk: 30.000 frivillige = Danmarks største instant netværksmaskine.
• Med til at omsætte millioner til velgørenhed - Roskilde har siden 1973 doneret 400+ mio. kr. til almennyttige projekter (Lex.dk).

Hold dig opdateret

Retningslinjer, ledige vagter og vagtkrav kan ændre sig fra år til år. Gå derfor altid direkte til festivalens frivilligportal eller partnernes egne kanaler for det nyeste. Brug festivalens nyhedsbrev og socials som første alarmklokke - det er dér, de akutte “vi mangler hænder nu!”-opslag lander.

Når du binder den orange snor om håndleddet, tjener du ikke bare din egen sommer. Du bliver en del af den motor, der holder Nord­europas største musikfest kørende - og giver overskuddet videre til en god sag. Det er stil, styrke og substans i praksis.