Hvad er ægtepagt? Sådan beskytter I jeres økonomi og fremtid

Kærligheden er gratis – skilsmissen er det sjældent. Du har måske allerede investeret i den rigtige vielsesring, en fælles bolig og et livsvarigt løfte. Men har du også investeret i den kontrakt, der kan redde jer begge fra en økonomisk mavepuster, hvis lykken en dag brister?

I Danmark ender fire ud af ti ægteskaber i skilsmisse. Alligevel laver under hver tredje brudepar en ægtepagt. Resultatet? Uheldige overraskelser, millionforskelle i pensioner og hårde realiteter, når følelserne rammer økonomien. Det er ikke romantisk – men det er rettidig omhu.

På Mænd Online handler vi om stil, styrke og substans. I denne guide zoomer vi ind på ægtepagten som dit måske vigtigste (men mest oversete) værktøj til at beskytte både din formue, din partners fremtid og jeres fælles fair play. Vi gennemgår reglerne, faldgruberne og de konkrete trin du kan tage allerede i dag, så du står stærkt – uanset hvordan livet folder sig ud.

Læn dig tilbage, fyld kaffekoppen, og lad os gøre dig klogere på, hvordan en simpel aftale til 1.850 kr. i tinglysningsafgift kan spare jer for år med økonomisk tovtrækkeri.

Hvad er en ægtepagt – og hvad sker der, hvis I ikke laver en?

Disclaimer: Denne artikel giver kun generel information og udgør ikke juridisk eller finansiel rådgivning. Regler kan ændre sig, og jeres situation kan være anderledes end de beskrevne eksempler. Få altid konkret rådgivning af en advokat med speciale i familieret, før I træffer beslutninger.

En ægtepagt er en skriftlig aftale, som to (kommende) ægtefæller indgår for at bestemme, hvordan deres formuer skal behandles både under ægteskabet og ved separation, skilsmisse eller død.

Hvis i ikke laver en ægtepagt …

… gælder udgangspunktet i dansk ret: formuefællesskab (også kaldet delingsformue). Det betyder:

• I hverdagen råder hver ægtefælle over sin egen bodel og hæfter kun for egen gæld (særråden og særhæften).
• Ved separation, skilsmisse eller død sker der som hovedregel en kvantitativ ligedeling af det, der er i delingsformuen.
  (Kilde: Lex.dk - formuefællesskab)

For mange føles hverdagen derfor som særeje - men den store ligedeling udløses først, når ægteskabet ophører eller den ene dør.

Sådan kan i fravige udgangspunktet

Med en ægtepagt kan I helt eller delvist aftale særeje, dvs. formue der ikke skal deles.

1. Fuldstændigt særeje - holdes adskilt både ved skilsmisse og død.
2. Kombinationssæreje - adskilt ved skilsmisse, men deles (helt eller delvist) ved død.
3. Brøkdelssæreje - fx 60 % deles, 40 % holdes uden for deling (hjemlet i Ægtefælleloven § 12, stk. 2, nr. 3).
4. Særeje for udvalgte aktiver - f.eks. virksomhed, ejerlejlighed eller et bestemt beløb.

(Se overblik i Wikipedia - Ægtepagt)

Formelle krav - Ellers er ægtepagten ugyldig

• Skal være skriftlig.
• Skal underskrives af begge ægtefæller.
• Skal tinglyses elektronisk hos Tinglysningsretten (afgift pt. 1.850 kr.).

Mangler blot ét af punkterne, har aftalen ingen retsvirkning. DR beskriver, at Tinglysningsretten behandler hundredvis af ægtepagter hver måned (DR - “Gift ved første blik”).

Kort sagt: En ægtepagt er nøglen, hvis I vil skræddersy en mere retfærdig eller fremtids­sikret økonomisk løsning end den automatiske ligedeling - men kun hvis den udformes korrekt og bliver tinglyst.

Pensioner deles ikke automatisk: Reglerne siden 2007 – og hvordan en ægtepagt kan rette op

Pensioner er den blinde vinkel i mange skilsmisser. Siden 1. januar 2007 har lov om ægtefællers økonomiske forhold sat en klar linje: “Rimelige” pensionsrettigheder indgår som udgangspunkt ikke i delingen. Det følger af § 34, som fritager alders-, rate- og kapitalpensioner fra ligedeling, medmindre de er uforholdsmæssigt store i forhold til ægtefællernes øvrige formue. I praksis betyder det, at I deler værdien af huset, bilen og aktiedepoten - men hver især beholder jeres egne pensionsmidler.

Reglen kan lyde fair, men den rammer skævt, når én part:

• har taget længere barsel eller omsorgsorlov,
• arbejder deltid over flere år,
• har lavere løn og derfor lavere pensionsindbetalinger.

TV 2 beskriver i artiklen “Gik ned i tid for at passe kræftsyg datter - mistede millioner i skilsmisse”, hvordan Hanne Kjærsgaard gik på deltid, mens hendes mand holdt fuld indtjening og fulde indbetalinger til pension. Da parret blev skilt, blev boligen og kontanterne delt - men hans millionstore pension stod urørt tilbage. Resultat: en økonomisk forskel på flere millioner kroner.

Lovgiver har heldigvis givet en mulighed for at udligne skævheden: § 15 åbner for, at ægtefæller via en tinglyst ægtepagt kan aftale, at pensioner helt eller delvist skal deles ved separation eller skilsmisse. Det kan f.eks. formuleres som:

• “Alle rate- og kapitalpensioner deles ligeligt mellem os ved skifte.”
• “Der overføres X % af den ægtefælles samlede pensionsværdi til den anden ægtefælle.”
• “Tabt pensionsafkast under barsel kompenseres med kontantbeløb på skæringsdagen.”

Eksemplet fra Kristeligt Dagblad viser det modsatte scenarie: Et ægtepar, der opdagede 2007-reglen ved et tilfælde, fik hurtigst muligt lavet en ægtepagt. Aftalen sikrer nu, at deres pension - skabt i fællesskab - deles 50/50, hvis de en dag går hver til sit.

Hvad er “rimeligt”? Jurister bruger flere faktorer: Pensionsordningernes størrelse, ægteskabets varighed, forsørgerrollen, alder og helbred. Kommer I i gråzonen, kan skifteretten tildele et kompensationskrav, men beløbene dækker langt fra altid forskellen. Derfor anbefaler eksperter klar tekst i en ægtepagt i stedet for at satse på domstolenes skøn.

Sådan gør I:

1. Tal åbent om forventninger til pension, barsel og karriere - helst før børn og store livsvalg.
2. Beslut om I vil: a) dele alt, b) dele alt over et bestemt beløb, eller c) kompensere med et fast beløb/procent.
3. Få en advokat til at udforme eller kontrollere aftalen - især fordi pensioner har særlige skattemæssige regler.
4. Tinglys ægtepagten digitalt hos Tinglysningsretten (afgift p.t. 1.850 kr.). Uden tinglysning er den ugyldig.

Bundlinjen: Ønsker I, at pensionerne skal deles - eller bare fordeles mere retfærdigt - skal det stå i en underskrevet og tinglyst ægtepagt. Ellers beholder hver ægtefælle som udgangspunkt sin egen pension, og det kan koste dyrt for den part, der har truffet familievenlige valg undervejs.

Læs mere om ægtepagter generelt på Wikipedia (“Ægtepagt”) eller søg personlig rådgivning hos en advokat specialiseret i familieret.

Hvem har mest at vinde? Barsel, deltid og kønsforskel – tal og tendenser

Tal, der kalder på handling i “fredstid”
Ifølge Woman.dk ender ca. 40 % af danske ægteskaber i skilsmisse. Alligevel blev der i 2023 kun tinglyst 9.332 ægtepagter ud af 31.582 nye ægteskaber - under hver tredje nye ægtemand og hustru sikrede altså deres økonomi på forhånd. En formueekspert i artiklen kalder tallet “bekymrende lavt”.

Pension: den skjulte millionforskel
TV 2 Business refererer til beregninger fra PFA, der viser, at:

• En gennemsnitlig mand står til ca. 4,3 mio. kr. i samlet pensionsopsparing som 69-årig.
• En gennemsnitlig kvinde når ca. 3,3 mio. kr. som 68-årig.

Med andre ord 1 mio. kr. mindre at leve for i alderdommen. Årsagerne er velkendte:

• Mænd har fortsat højere gennemsnitsløn.
• Kvinder tager oftere barsel og vælger deltid i småbørnsårene.
• Kvinder går typisk lidt tidligere på pension og har ofte mere forsigtig investeringsprofil.

Konsekvensen bliver tydelig i den opsigtsvækkende sag, TV 2 beskriver: Hanne Kjærsgaard gik ned i tid for at passe et kræftsygt barn og kunne ved skilsmissen se eks-mandens store pension blive på hans side af bordet. Millionforskellen stod sort på hvidt, fordi parret ikke havde lavet en ægtepagt med pensionsdeling.

Barsel kan koste dyrt på kontoen for rentes rente
Woman.dk regner på effekten af ét års barsel uden pensionsindbetalinger: Ca. 50.000 kr. udebliver nu - men kan mangle med omkring 350.000 kr., når rentes-rente-maskinen har kørt frem til pensionstid. Det er altså ikke kun de månedlige kroner og øre, men også mistet afkast, der rammer hårdt.

Flere vælger ægtepagt - men der er lang vej igen
TV 2 skriver, at 2024 blev det år med flest tinglyste ægtepagter i 14 år (kilde: tinglysning.dk). Nye barselsregler med øremærket barsel til fædre og øget fokus på lige investering kan skubbe udviklingen, men tallene viser stadig, at hovedparten af danskerne afventer indtil skaden potentielt er sket.

Hvem har mest at vinde?

• Ham: Driver du virksomhed eller investerer aggressivt, kan du via kombinationssæreje eller særeje af bestemte aktiver beskytte firmaet, mens du stadig kan sikre hustruen ved død.
• Hende: Hvis du forventer barsel eller deltid, kan en ægtepagt aftale pensionsdeling eller kontant kompensation, så din langsigtede opsparing ikke sakker bagud.
• Jer som par: I undgår ubehagelige overraskelser, fordi reglerne om “rimelige” pensioner (Ægtefælleloven § 34) ellers holder store summer uden for bodelingen.

Bottom line: Den klassiske fordeling - hvor den ene trækker sig fra arbejdsmarkedet for fælles familielykke - giver ofte en økonomisk ubalance, der først bliver synlig i skilsmissestatistikken eller ved pensionstid. Med en gennemarbejdet, tinglyst ægtepagt kan I bygge retfærdighed ind i kontrakten fra dag ét og dermed beskytte både kærlighed og købekraft.

Sådan laver I en ægtepagt – trin for trin, krav og omkostninger

Her får I en praktisk trin-for-trin-guide, I kan bruge fra den første snak til den endelige tinglysning.

1. Tag snakken tidligt - mens alt er godt
   Jo før, jo bedre. Ifølge eksperterne er det lettere at være fair, når følelserne ikke er i kog, og I kan tale åbent om både penge og forventninger^Woman.dk.
2. Afklar, hvad I vil regulere
   
   • Skal enkelte aktiver (fx virksomhed, arv, bolig) være særeje?
   • Vælg model: fuldstændigt særeje, kombinationssæreje, brøkdelssæreje eller særeje over specifikke aktiver.
   • Tænk gæld med ind - og pension: § 15 i lov om ægtefællers økonomiske forhold gør det muligt at aftale hel eller delvis pensionsdeling^{TV 2}.
3. Vælg proces og prisniveau
   

   Løsning	Typisk pris	Fordele / ulemper
   Gør-det-selv-skabelon	ca. 1.000 kr.	Billigst, men kræver at I selv forstår reglerne.
   Advokat / jurist	2.500-6.000 kr. (mere ved høj kompleksitet)	Skræddersyet, rådgivning inkluderet, færre fejl.

4. Opfyld formkravene - ellers er aftalen ugyldig
   Aftalen skal:
   
   • Være skriftlig.
   • Underskrives af jer begge.
   • Tinglyses digitalt hos Tinglysningsretten^Wikipedia.
5. Tinglys - og betal afgiften
   Log ind på tinglysning.dk, upload pdf-aftalen og betal den faste afgift på 1.850 kr.^Woman.dk. Systemet giver kvittering straks; selve registreringen sker i Hobro, hvor Tinglysningsretten behandler hundredvis af ægtepagter hver måned^DR.
6. Koordinér med arv og gaver
   Hvis forældre eller andre har bestemt særeje gennem gavebrev eller testamente, skal jeres ægtepagt passe sammen med disse dokumenter - ellers kan der opstå konflikter^Lex.dk.
7. Brug en jurist ved komplekse forhold
   Har I virksomhed, større arv, børn fra tidligere forhold eller bo- og skatteforhold i udlandet, bør aftalen kvalitetssikres af en familieretsadvokat.
8. Opdater jeres ægtepagt løbende
   Revider efter større livsbegivenheder: bryllup, børn, arv, virksomhedssalg, karriereskift, flytning til udlandet. En forældet ægtepagt giver falsk tryghed.

Tip: Gem en kopi af den tinglyste ægtepagt i jeres digitale arkiv (fx MitID-signeret pdf i fælles cloudmappe), så I altid kan finde den igen.

Faldgruber, eksempler og tjekliste til en fair aftale

Nedenfor finder du de klassiske fejl - og de konkrete greb, der gør, at din (kommende) hustru og du undgår at havne i økonomiske bagholdsangreb, hvis I en dag skal dele boet.

1. “Vi deler jo alt” - men ikke pensionerne
   Siden 2007 indgår rimelige pensionsordninger som udgangspunkt ikke i bodelingen.
   Løsning: Skriv en tydelig pensionsklausul i ægtepagten (lovens § 15).
   Casen: Se TV 2’s gennemgang af Hanne, der mistede millioner.
2. Mundtlige aftaler gælder ikke
   En “vi har aftalt det”-snak har nul retsvirkning. Kun en skriftlig, underskrevet og tinglyst ægtepagt tæller. Hannes historie viser, hvor dyrt det er at mangle papir på det samme link som ovenfor.
3. Uigennemtænkt særeje
   Gør I alt til fuldstændigt særeje, kan den efterladte ægtefælle stå økonomisk svagt ved død. Overvej kombinationssæreje eller brøkdelssæreje, så der både er beskyttelse ved skilsmisse og arv (se eksempler i Wikipedia).
4. Glemmer arv og gaver
   Forældre kan påtvinge særeje via testamente/gavebrev. Sørg for, at ægtepagten stemmer med sådanne bestemmelser (Lex.dk om formuefællesskab).
5. Tinglyser ikke
   Uden tinglysning = ugyldig aftale. DR viser, at mange stadig glemmer det praktiske stempel (DR-artikel).
6. Overser prisen for barsel & deltid
   Ét års manglende pensionsindbetaling kan koste +300.000 kr. i fremtidig opsparing (Woman.dk). Indbyg derfor fx kompensation eller ekstra pensionsbidrag.
7. Udskyder snakken til det er for sent
   Lovændringer eller voksende ulighed kan vælte dét, I troede var fair (Kristeligt Dagblad). Tag snakken, mens I har overskuddet.

Tjekliste - Har i styr på det hele?

• Er vi enige om særejeform (fuldstændigt, kombinations-, brøkdel- eller specifikke aktiver)?
• Har vi taget stilling til pension (deling/kompensation)?
• Hvordan håndteres gæld?
• Er der virksomhed, arv eller gaver med særlige klausuler?
• Matcher ægtepagt og testamente hinanden?
• Er teksten gennemgået af en advokat ved komplekse forhold?
• Er ægtepagten underskrevet og tinglyst?

OBS: TV 2 rapporterer, at 2024 bød på det højeste antal ægtepagter i 14 år - tendensen går mod at flere sikrer sig. Tallene i ældre DR-kilder er derfor kun vejledende.