Flere tænkelige svar til Anklage i Krydsord

Der er to tidspunkter, hvor en rigtig mand for alvor mærker sit blod bruse: når han tømmer sin sidste reps på bænk­pres - og når han sidder med en halv­løsnet krydsord, hvor kun et enkelt ord mangler, før den mentale sejr er i hus.

Det drilske felt lyder: “Anklage - ? bogstaver”. Pludselig føles kugle­pennen lige så tung som en kettlebell, og du ved, at din kaffe bliver kold, hvis du ikke hurtigt finder løsningen.

I denne artikel guider Mænd Online dig gennem de skarpeste svar - fra kompakte fire­bogstavs-hit til de tunge tolvsyl­labiske bastarder - så du kan klappe krydsordet sammen med samme selvsikre smil, som når slipset sidder perfekt, og weekend­planerne er i hak.

Spænd kuglepennen fast, hæld kaffen op, og lad os dissekere “anklage” én bogstav­længde ad gangen.

Anklage – 4–5 bogstaver: hurtige bud

De korte svar på blot fire eller fem bogstaver er dem, der redder dig, når resten af krydsordet stadig er et uigennemtrængeligt hieroglyf-tæppe. Ordene er så almindelige, at konstruktøren næsten altid har et af dem i ærmet, men netop derfor kan de dække vidt forskellige nuancer af anklage. Dit første skridt er derfor at spørge: Er der tale om en egentlig juridisk handling, en moralsk pegefinger - eller blot en almen utilfredshed?

Anke (4) er krydsordets schweizerkniv. Ordet betyder direkte at indgive en klage eller en indsigelse og dukker hyppigt op, fordi det både er kort, har de populære vokaler a-e og mangler drilske bogstaver som æ/ø/å. Ser du et K som krydsbogstav i midten, er chancen for, at løsningen er anke, næsten tårnhøj.

Har du i stedet fået et P eller G sat ind som tredje bogstav, bør radaren slå ud for pege (4). Ledetråden er oftest formuleret i overført betydning: “rettede bebrejdende finger” eller “pegede mod skyld”. Det er anklage uden domstol, men med moralsk løftet pegefinger - og endnu et ord, der er skabt til de trange fire felter.

Blandt de fembogstavede kandidater ligger klage (5) og sigte (5) side om side, men med vidt forskellige konnotationer. Klage er det hverdagsnære brok - alt fra service­klager til familiens juleand - mens sigte sender tankerne direkte i retning af politi og straferetslig handling. Slutbogstavet E går igen i begge, så kig nøje på, om du allerede har et T i fjerde felt; det vil næsten altid vippe valget i favør af sigte.

Lær at bruge de krydsende bogstaver som lakmusprøve: N K E som mønster skriger anke; _ _ G E hælder mod pege; og et isoleret T før sidste E peger på sigte. Når nuancerne er klarlagt, har du de små, præcise våben til hurtigt at slå hul i selv det mest stædige krydsord.

Anklage – 6 bogstaver: gode allround-svar

De seksbogstavede løsninger er dem, der ofte redder dig, når risten hverken er helt tom eller helt fyldt. De har den perfekte længde til at dække både den hårde, juridiske “anklage” og den mere bløde, moralske “bebrejdelse”. De tre absolutte klassikere er påtale, kritik og angive.

Hvordan vælger du den rigtige? Kig først på endelsen. Slutter ledetråden på “-en”, er påtale oplagt, fordi substantivet “påtalen” lige rammer. Er der tale om et udsagnsord i grundform, passer angive, mens “‐en” i kritikken peger i den bebrejdende retning - ofte i kulturelle eller sportslige krydsord.

Til sidst: Brug konteksten. Står resten af krydsen i et juridisk tema (dommer, sigtelse, aktindsigt), hælder du mod påtale. Handler felterne om holdninger, anmeldelser eller anmeldelser af film, er kritik din ven. Og hvis nabofelterne lugter af stikkere, politi eller kriminalitet, så er angive næsten altid fuldtræffer.

Anklage – 7 bogstaver: de klassiske

Syv bogstaver er krydsordsmagernes sweet spot: langt nok til at drille, kort nok til at dukke op igen og igen. Når ledetråden blot lyder “anklage”, er chancen stor for en af de fire klassikere - anklage, tiltale, sagsøge og klandre. De dækker både det juridiske spor (domstol, politi) og den moralske bane (pege fingre, dadle), så konteksten rundt om ordet er altafgørende.

Når du kun kender et par krydsbogstaver, så læg mærke til:

1. Vokaler i enden - både anklage, klandre og tiltale slutter på -e, mens sagsøge slutter på -e men med det drilske ø før.
2. Gentagelser - dobbelt g i sagsøge, dobbelt l i tiltale.
3. Specialtegn - danske skandinav-bogstaver indsnævrer feltet; et kryds med Ø på tredje eller femte plads råber nærmest sagsøge.

Endelig: tjek temaet. Handler krydsordet om ret, domstole eller advokater, er tiltale eller sagsøge oplagte. Et mere moraliserende eller dagligdags puslespil taler for klandre, mens selve ordet anklage ofte bruges som “meta”-svar. Brug de syv felter strategisk - og husk, at den rigtige løsning næsten altid gemmer sig i nuancen mellem direkte dom og subtil dadel.

Anklage – 8–11+ bogstaver: når flere felter er kendte

Når felterne i krydsordet begynder at tegne sig, og du kan tælle otte eller flere bogstaver, er det ofte her, de mere nuancerede anklage-ord dukker op. Hold øje med slut-endelser som -ning, -else og det mere sjældne -mål, som alle signalerer længere substantiver, mens verber i navneform typisk slutter på -e.

Otte bogstaver er det punkt, hvor udvalget for alvor breder sig. Kig efter:

• beskylde - aktiv handling: at give skylden.
• bebrejde - moraliserende vinkling: at klandre nogen.
• indklage - formelt: at indgive klage til myndighed.
• sigtelse - juridisk substantiv for den officielle anklage.
• stævning - skriftlig opfordring til at møde i retten.
• klagemål - sammensat substantiv med det karakteristiske -mål.

Når gitteret kræver 11 eller flere bogstaver, bliver endelserne næsten altid -ning eller -else:

• beskyldning (11) - substantiv udgaven af “beskylde”.
• bebrejdelse (11) - udtryk for misbilligelse.
• anklagepunkt (12) - specifikt forhold i en sag; let genkendeligt på sammensætningen af to ord.

Brug også specialtegnene strategisk: et enkelt ø eller å kan skære mange kandidater fra (fx “stævning” vs. “staevning” i engelske krydsord). Tjek om ledetråden antyder handling (verbum som beskylde) eller resultat (substantiv som beskyldning), og udnyt de længste ord som pejlemærker - har du et -ning som sidste fire felter, er valgmulighederne i denne kategori hurtigt overskuelige.

Direkte eller overført? Vælg den rigtige nuance

Før du låser dig fast på et givent løsningsord, så kig på hele lede­sætningen: Står der noget om dommer, §-tegn, retssag, politi, eller virker tonen mere som en moralsk pegefinger? Krydsorden afslører ofte selv nuancen, og det kan spare dig for mange gummi­celle-sletninger i hjørnerne af diagrammet.

Juridisk anklage dukker typisk op, når ledetråden rummer formelle markører som “retslig”, “i retten”, “kriminal-” eller “anklagemyndigheden”. Da er det værd at teste ord som:

1. tiltale - når sagen er rejst og går i retten.
2. sigtelse - tidligt procesord, ofte før tiltale.
3. stævning - den skriftlige indkaldelse til domstolen.

Moralsk bebrejdelse slører juraen og peger mere på etikkens domstol: Hvis der står “skyld”, “ansvar” eller “klandre”, tænker vi sjældent retsbygning. Så kig på:

1. klandre - syv bogstaver, moralsk nuance.
2. bebrej­de - otte bogstaver, tit delt op som “bebrejd(e)”.
3. kritik - seks bogstaver, bredt anvendt.

Hverdagsklagen er den uformelle ende af skalaen. Ledeord som “utilfredshed”, “brok” eller “indsigelse” peger ofte på:

1. klage - fem bogstaver, allround.
2. anke - fire bogstaver, bruges både i retssal og som hver­dags­protest.

Pas på de billegale faldgruber: tiltale kan også betyde “høflig adressat” (“De”-form), og sigt(e) kan handle om at stræbe efter noget (“sigt højt!”). Tænk derfor altid kontekst før viskelæd.

Pro-tips til at knække 'anklage' i krydsord

Start med at identificere ordklassen. Står der ”anklage (vb.)” eller ”anklage (sb.)” i parentes, er facit næsten givet: verbale løsninger ender ofte på -e (beskylde, klandre), mens substantiver tager -en/-et/-ning/-else (klagen, sigtelse, beskyldning). Selv når krydsordet ikke angiver ordklasse, afslører krydsbogstaver som regel, om ordet skal bøjes - f.eks. gør et afsluttende N det usandsynligt, at der er tale om et verbum i infinitiv.

Tæl felterne, og brug endelser som landingsbane. Når feltlængden er kendt, kør hurtigt listen over klassiske endelser igennem:

1. 4-5 bogstaver: -e (anke, pege), -ge (klage)
2. 6 bogstaver: -ale (påtale), -ik (kritik), -ive (angive)
3. 7 bogstaver: -else (tiltale), -age (anklage), -øge (sagsøge)
4. 8+ bogstaver: -ning (beskyldning), -else (bebrejdelse), -mål (klagemål)

Disse endelser fungerer som “kroge”, der lynhurtigt kan sortere irrelevante ord fra.

Hold øje med spørgsmålstegn og temaer. Et ? efter ledetråden varsler ofte ordspil eller dobbeltbetydning. ”Anklage?” kan gemme på noget så skævt som PEGE (at pege fingre) eller TILTALEN (som både er høflig tiltale og jura-term). Ligger krydsordet i en avis­sektion om tv-serier, kan svaret ”Matador” pludselig passe til hintet ”tyrefægter eller tv-anklage?”. Brug altid krydsordets overordnede tema som kompas.

Malk de kendte bogstaver - især Æ, Ø og Å. Danske konstruktører elsker ord med specialtegn, fordi de låser opsætningen. Har du f.eks. _ _ G Ø _ Ø _, er SAGSØGE nærmest uundgåelig. Brug evt. skemaet her til at se, hvilke unikke bogstaver der peger på hvilke løsninger:

Når endelser, tema og krydsbogstaver spiller sammen, krymper ordlisten fra dusinvis til én enkelt kandidat - og anklagen er klaret!