Anbefaler: #1

The Handmaid’s Tale på HBO

Jeg er sent på den her, det er jeg med på. Men det er en superfed, meget dystopisk, serie om landet Gilead (tidligere USA) hvor de stort set ikke længere kan føde børn. Som følge heraf har en gruppe tilhængere af “gamle dage” overtaget magten, og gjort alle fødedygtige kvinder til børnemaskiner under slavelignende forhold.

I The Handmaid’s Tale følger vi en af disse, og selvom det måske lyder liiiidt som en omgang tynd øl, så er det ikke desto mindre en af de bedste serier, jeg har set.

Knightfall på HBO

Hvor The Handmaid’s Tale i høj grad spiller på psykologi og dystre fremtidsudsigter, så leverer Knightfall fuld smæk på drama og action. Serien starter med faldet af byen Acre (“Akko”), der var Tempelriddernes sidste bastion i mellemøsten, og ret hurtigt mister de den hellige gral. Fast forward 15 år, og vi følger i resten af sæsonen tempelriddernes jagt på gralen, intriger ved hoffet og velinstruerede kampscener. Serien er ikke oppe og spille med de helt store drenge (kun 61% på Rotten Tomatoes) men jeg blev sgu underholdt. Der er stadig tvivl om der kommer en sæson to – jeg håber det dog.

Anker emergency kit til tomme mobiler på farten-sættet

Ja, det er i hvert fald det, jeg har valgt at kalde det. Sættet består af en Anker PowerPort Solar Lite solcelle (15W) med en Anker PowerCore 10000 powerbank, samt (i mit tilfælde) to MFi lighteningkabler, da hele familien er på Apple-holdet. Idéen med sættet er, at vi altid – uanset hvor vi er – vil kunne trække energi ud af solen. Derfor anbefaler jeg også den lidt større 15W solcelle, så det ikke tager 14 dage at lade skaffe bare lidt strøm. Solcellen kan godt oplade mobilen direkte, men det vil give en meget ustabil opladning, og derfor anbefaler jeg, at du lader solcellen oplade en powerbank, hvorfra du så trækker strømmen til mobilen. Alt bliver mere stabilt, og du kan stadig hente strøm fra solen, selvom du ikke har mobilen liggende til opladning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: